Komparativ politik

Komparativ politik eller sammenlignende politik er en faggren indenfor statskundskab, der er kendetegnet ved sin brug af komparativ metode. Komparativ politik udgør en systematisk undersøgelse af politiske institutioner, organisationer, processer og adfærd på lokalt, nationalt og international plan. Typisk foretager forskeren en sammenligning af lande, deres institutioner og regeringer (tværsnitsstudier), eller også foretager forskeren en sammenligning over tid (longitudinale studier). Typisk undersøges spørgsmål så som betingelser for demokratiske styreformer? Hvorfor har nogle lande tidligere udvikling i retning af massedemokrati end andre? Hvad bestemte tempoet i denne udviklingen og hvorfor fik vi demokratiske systemer med forskellig form? Hvilke stadier har stats- og nationsbygningen gennemløbet i forskellige lande, og hvad var drivkræfterne bag denne proces? Hvilke processer førte til udviklingen af selvstændige nationalstater, og hvilke gav udvikling mod føderale statsdannelser eller andre former for stater som omfattede forskellige nationale folkegrupper? Hvad karakteriserer samspillet mellem staten og forskellige interessegrupper og partier i stater med få og mange konfliktlinjer? Forskerne Seymour Martin Lipset og Stein Rokkan er med deres videnskabelige arbejder regnet blandt grundlæggerne af denne gren af statskundskab. Normalt er komparativ politik underlagt mere almen statskundskab, men på Rokkans eget universitet, Universitetet i Bergen, findes et særskilt institut, der underviser og forsker i området.


Developed by StudentB